Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner og aktiviteter

Svømning

Hver mandag svømmer børnene på skift stuevis i Gigantium - badetøj & håndklæde medbringes i rygsæk. Dette er en dag, som alle børnene ser frem til. Ud over glæden er der stor læring  - fx trafikken sikkerhed, tryghed og sikkerhed i vandet, selvhjulpenhed, respekten for at vi er forskellige og selvfølgelig stor motorisk og sproglig udvikling, da vi gør meget ud af at snakke med børnene om ting de ser og oplever på turen - både under turen men også efterfølgende. 

Gruppedage

Tirsdag, onsdag og torsdag er gruppedage i Regnbuen, hvor vores aldersopdelte grupper har en dag hver især, hvor de har gruppedag, hvilket oftest er ud af huset

Sommerfest - storbørnsgruppen optræder

En gang om året i maj inviterer børnehaven alle børn og forældre til cirkusforestilling, som storebørnsgruppen leverer artister til. Der er fællesspisning bagefter for alle der har lyst.

Afskedsfest

Vi holder afskedsfest for de børn, der skal starte i skole. Det er en stor aften for børnene, som kommer til en rød løber, og festen indeholder med velkomstdrink, mad, sang, tale og dans.