Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fælles for Dagtilbud Vejgaard

Børn

Vi samarbejder med skolerne i Vejgaard, Filstedvejen Skole og Vejgaard Østre Skole. Vi arbejder med besøgsdage, fællesdage for alle kommende skolebørn og overgangsmarkører.

Hvert år i september afholder vi sensommerfest for alle børn i dagtilbuddet

 

Personale

I flere år har vi arbejdet systematisk med aktionslæringsmodellen, som vi ser som et ideelt redskab når man vil udvikle og optimere pædagogisk praksis i fællesskab. Metoden egner sig særligt godt til udvikling på tværs, da de enkelte aktioner tager afsæt i ens nære praksis, som der løbende, i et professionelt fællesskab med kollegaer fra andre institutioner, gives sparring på.

 

Institutionsbestyrelse

Hver enkelt institution har en institutionsbestyrelse med 3, 5 eller 7 medlemmer.

Forældrebestyrelsen skal følge og drøfte udviklingen på den enkelte institution og har til opgave at skabe gode betingelser for børn, forældre og personale. Forældrebestyrelsen skal have et særligt fokus på at forbedre samarbejdet mellem forældre, pædagogisk personale og pædagogisk leder. Pædagogisk leder er sekretær for forældrebestyrelsen

 

Dagtilbudsbestyrelse

Dagtilbudsbestyrelsen består af formændene fra de respektive institutionsbestyrelser, samt en lederrepræsentant, 3 medarbejderrepræsentanter og dagtilbudsleder.

Dagtilbudsbestyrelsen skal følge og drøfte udviklingen i dagtilbuddet og har til opgave at perspektivere og skabe gode betingelser for ledelse af kerneopgaven. Dagtilbudsbestyrelsen skal have et særligt fokus på at forbedre samarbejdet mellem forældre, ledelse og forvaltning. Dagtilbudsbestyrelsen opstiller lokale principper for dagtilbuddets virke. Dagtilbudsleder er sekretær for dagtilbudsbestyrelsen.

 

Principper for sampasning 

Det er kun på dage, hvor der i forvejen kan forventes et lavt fremmøde, at forældre kan spørges om forventet pasningsbehov og en eventuel lukkedag kan planlægges. Men der er altid mulighed for pasning i Dagtilbud Vejgaard. 

I Aalborg kommune skønnes niveauet for henvisning til alternativ pasning at være 5-15 dage om året fordelt således: 

  • 2 uger i sommerferien (10 dage) 
  • Dagen efter Kristi Himmelfartsdag (1 dag) 
  • Dagene mellem jul og nytår (op til 5 dage) 

Som udgangspunkt gøres der brug af sampasning således, at dagtilbuddets personalemæssige ressourcer bruges i forhold til børnefremmøde og opgaver.  

Ved sampasning er der som udgangspunkt personale fra de institutioner der deltager, med et personale.

Det personale, der er på arbejde i ferieugen, samarbejder om og har et fælles ansvar for alle børn. 

 

Princip for legeplads og bevilling

At legepladsen skal være en base for kreative lege og lærende udfordringer. Den skal indeholde rum til sociale aktiviteter, leg og læring.  

Legepladsen skal være så vedligeholdelsesfri som mulig, og skal gøre det attraktivt at være ude helle dagen og hele året. Legepladsen er et stort og vigtigt element i det læringsrum som institutionen råder over.  

 

Princip for børn og forældre i skilsmisser, hvor der opstår samarbejdsvanskeligheder

Personalet skal fastholde, at hensynet til børnene og deres trivsel er overordnet hensynet til forældrene. Personalet skal ikke udvise berøringsangst, men tale med børn om deres situation. De skal drage omsorg for barnet i børnehaven.  

 

Princip for inddragelse generelt – to former for inddragelse

Den inddragelse der sker i kraft af bestyrelse og andre mere formelle fora. Den inddragelse som omfatter det daglige samarbejde omkring barnet. 

 

Princip for beslutning om madordning i institutioner 11-09-2019 

Beslutningen om madordning i institutionerne er forældrebestyrelsens.

Forældre i bestyrelsen følger den faciliteringsplan, som formand og leder udarbejder 

Personale i bestyrelsen deltager ikke i den konkrete afstemning.