Indenfor
Børnehaven ligger i et gammelt hus, der er ombygget til en institution. Huser fordeler sig på tre etager med Bamsestuen på 1. sal og Troldestuen i stueetagen. Barnet er på samme stue som sin kontaktpædagog. 21 børn på hver stue. Børnene er dog frie til at lege på tværs af stuerne.
Vi har følgende rum:
- 1. Sal: Bamsestuen med køkken og en hule med niveau opdeling, hvor de kan kravle ovenpå, samt et ekstra legerum
- Stueplan: Troldestuen med en skydedør, så rummet kan deles op, køkken og all rum samt kontor.
- Kælderen: Tumlerum, garderobe og kreativt værksted.
Vores indretning af børnehaven giver plads og tid til børnenes leg. Vi har få borde på hver stue, som kan skubbes ind under hinanden, og et bord i køkkenet. Der er megen gulvplads, hvilket giver mere plads til de forskellige lege.
Alle rum i børnehaven inddrages til børnenes leg, da leg kræver ro og meget mindre grupper end eksempelvis stuens 21 børn.
Dagligdagen i børnehaven skal tilrettelægges, så alle børnene får mulighed for at lege. Der er ikke voksne tilstede i alle rum, men de ansatte bestræber sig på at have føling med at vide, hvad der foregår i lege-grupperne.
Udenfor
Børnehavens legeplads fordeler sig på tre sider af huset og deles med Vuggestuen Spiren. Der er gynger, legehuse, græsarealer, sandkasser og en rutsjebane. Der er desuden et skur med cykler, mooncars, barnevogne, rulleskøjter og andre spændende ting. På legepladsen skal der være plads til både børnehavens børn og vuggestuens børn. De voksne samarbejder om alle børnene på legepladsen.